Religiøs Sværmer født i Kjøbenhavn. Han immatrikuleredes ved Kjøbenhavns Universitet 1671 fra
Odense Gymnasium. Om hans Ungdom vides i øvrigt intet. Han har rimeligvis studeret Theologi og
været udenlands. En dansk Salme af ham («Solen udimørke Klæder viser os til Christus hen») er
optagen i en af hans Broder udgiven Salmebog, og sammen med denne Broder traf han vidtløftige
Forberedelser til Udgivelsen af en stor og kostbar Billedbibel, men Broderens Død 1684 afbrød
Foretagendet. Fra o. 1680 træffes han som Bogholder ved Vestindisk-guineisk Kompagni, Senere blev
han selvstændig Kjøbmand, der handlede paa Guinea og Vestindien og samlede sig Velstand, i det
ogsaa han tog Del i den hæslige Slavehandel. Han boedei sin Faders Gaard i Læderstræde og var gift
med Elisabeth v. Geldern (d. 1727). Men betagen af religiøse Griller forlod han pludselig Hustru og
6 Børn, drog først til Frankrig, hvor han opholdt sig 1694, og kom der fra til Amsterdam, hvorhan
fra 1697 begyndte at udgive en Masse Flyveskrifter (paa Hollandsk eller Tysk), der havde til
Formaal at vække Israels Folk af dets aandelige Søvn og bringe en Forening til Veje mellem det og
Kristenheden. Til saadan Opgave følte han sig særlig kaldet, i det hans Oldefader, en Borgmester i
Rostock, efter hans Paastand skulde have været en døbt Jøde af Davids kongelige Æt, Han vilde ogsaa
stifte et Rige i Palæstina, hvorom han tilskrev flere Herskere i Evropa. Han forsikrede, at
Jerusalems Tempel vilde blive gjenopbygget 1720 og Jesus Christus strax derpaa stige ned der som
Ypperstepræst. Kongen af Frankrig kunde frasige sig Tronen og Dauphin træde i Forbindelse med Kong
Vilhelm af England, for at de under hans Ledelse kunde begynde at tvinge dem, der ikke vilde
omvende sig. Paa Grund af disse vilde og fanatiske Sværmerier blev han 1701 indespærret i Tugthuset
i Amsterdam. Hans Svoger og en af hans Brødre søgte det følgende Aar med gunstigt Udfald at faa ham
løsladt under Paaberaabelse af hans Sindssygdom og mod Løfte om, at han ikke mere skulde komme til
Holland. Rimeligvis førtes han til Tyskland, og fra 1704 begynder han atter i Udlandet at udgive
Skrifter om Oprettelsen af det 5. Monarki og med vanvittige Skriftfortolkninger. 1706 er han hjemme
igjen i Kjøbenhavn. Da Jøderne samledes i hans Hus og opmuntrede ham til fortsat Virksomhed til
Gunst for dem, udgik der Kongebreve til Politimesteren og Biskoppen for at forhindre dette Samkvem
og faa P. til at forholde sig rolig. Han holdt sig dog ikke Paalægget efterrettelig og fortsatte
ogsaa efter den Tid sine Skriverier paa vanlig Vis. Fornyede Tilhold i endnu strængere Form bragte
dog Familien til a
t tage fornødne Forholdsregler for at gjøre ham uskadelig. Han døde i Kjøbenhavn i Begyndelsen af
Avg. 1714. Samtlige P.s Skrifter og de Modskrifter, disse have givet Anledning til, findes anførte
i Chr. Bruuns Bibl. Dan. I, 246 ff.