Han var en af byens mest ansete papirhandlere i de aar. 1833 havde han etableret sig paa
Købmagergade (Store Kjøbmagergade 6) i den forlængst nedrevne Vaisenhusgaard, nuværende nr. 44.
Hurtigt fik han en meget betydelig og indbringendeforretning, som bl.a. havde store leverancer til
det offentlige og forsynede Adresseavisen med trykpapir. Det fortælles, som et eksempel paa hvor
strygende det gik, at naar „Vognen fra Strandmøllen [hvis første-forhandler han var] kom ind med
Papiret, holdt den et Øjeblik udenfor W., som medgav den en Følgeseddel til Adressecontoret, og
dermed var den Forretning effectueret." To regninger fra 1845 i Kierkegaard-Arkivet vedrørende
trykning af „Stadier paa Livets Vei" viser iøvrigt, at ogsaa Bianco Luno, der trykte de fleste af
Kierkegaards bøger, købte sit papir gennem Wanscher. Den livlige og elskværdige Wanscher deltog
meget i det selskabelige liv, og vi ved desuden om ham, at han var en god personlig bekendt af
Søren Kierkegaard. De traf hinanden gennem Kierkegaards svoger, den ovenfor, i forbindelse med
piedestalen, omtalte agent Lund, hvis landsted „Tolvkanten" paa Strandvejen Wanscher lejede i 1844.
Et par aar efter købte Wanscher selv sit landsted paa Strandvejen, og i den anledning har hans
datter fortalt en karakteristisk anekdote om Kierkegaard: „Jeg kan kun dunkelt huske ham, men
mindes dog tydelig en Aften, hvor han var til Stede. Fader havde da købt Landstedet og alle de
Tilstedeværende kom med Forslag om, hvad det skulde hedde: „Vilhelm's Ro", „Johanne Lyst" o.s.v.
Saa foreslog Onkel Gottlieb Bindesbøll [arkitekten], at det skulde hedde „Nok" og saa sagde Søren
Kierkegaard: „Nok! - Hm! det er formeget-jeg vi
lde kalde det immer noget!"